Mennesket når det er værst

Verdenshistoriens brutale billeder fra 1900 tallet er en håndfast påmindelse om, hvor skidt det faktisk står til for mennesket. Vi har brug for hjælp udefra.

Lad mig bare vedgå det med det samme: Jeg har haft det lidt svært med Paulus’ beskrivelse af menneskers ondskab og uretfærdighed, sådan som han gør det i følgende citat: “Der er ingen retfærdig, ikke en eneste. Der er ingen forstandig, ingen, der søger Gud. De er alle kommet på afveje, alle er fordærvede; ingen gør godt, ikke en eneste … De er rappe på fødderne til at udgyde blod. Vold og ulykke er på deres veje; fredens vej kender de ikke. Gudsfrygt har de ikke for øje” (Rom 3,10-18).
Det er virkelig ”stærk tobak”, og jeg har i mit stille sind tænkt: Nu bliver det bare for meget, Paulus! Er det virkelig så slemt med os alle sammen. Smører du ikke lidt tykt på? Er der da slet intet godt at sige om mennesket?

Illustreret menneskelig ondskab

Så fik jeg i fødselsdagsgave bogen ”Century” af min datter – en kæmpe moppedreng på fem kilo – større end de største familiebibler! Bogen beskriver gennem fotos verdenshistorien i 1900-tallet.

Omaha Newbraska 1919

Omaha Newbraska 1919

Da jeg bladrede bogen igennem slog det mig med voldsom kraft, hvor meget ondskab, krig og menneskelig afstumpethed har fyldt i hele dette århundrede. Stort set hvert tredje eller femte billede tegner et billede af menneskehedens værste sider.
I bogen er der for eksempel et billede fra USA i 1919. Vi ser flere hundrede hvide mænd, der har taget retten i egen hånd. De er brudt ind i et fængsel. Her har de maltrakteret en værgeløs Will Brown – en sort mand – og skudt ham, hvorefter de har brændt ham på et åbent bål.

Will Brown

Will Brown

Der er også et billede fra Rwanda: På billedet ser vi gravko, der er ved at begrave en kæmpebunke menneskekroppe. Billedet er fra Rwanda i 1994, hvor landets ene stamme, hutuerne, nedslagtede den anden stamme, tutsierne, så der på bare tre måneder blev dræbt mere en million mennesker

Hjælp udefra

At dømme efter disse og mange andre billeder har Paulus nok alligevel ret i sin negative skildring af vi menneskers ondskab og vores manglende udviklingsmuligheder.
Skal vi tage verdenshistorien alvorlig, bliver vi nødt til at erkende, at vort eneste håb er hjælp udefra. Vore anlæg for godhed og uselviskhed er begrænsede. Derfor har vi brug for hjælp af den rene og fuldkomne. Vi har brug for tilgivelse og forsoning fra Kristus. Ham der tilgiver dem, der ikke har fortjent det. Her er det ikke nok at stramme ballerne og tro på det gode i mennesket. Her må der noget helt nyt til: Kristi kærlighed og godhed må befri os fra vores skyld og egoisme. Hans renhed må smitte af på vores handlinger. Hans lys må skinne i vore hjerter!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*