Johnny Cash så døden i øjnene

Hvordan reagerer vi, hvis vi selv eller nogen af vores nærmeste må se i øjnene, at det går mod livets afslutning?Vi vil uden tvivl reagere meget forskelligt? Nogle vil forsøge at flygte fra realiteterne. Nogle vil gå i sort og trække sig ind i sig selv. Andre vil tale om det – skrive om det – synge om det – tale med Gud om det.

Ikke hvad som helst

Den kendte countrysanger Johnny Cash valgte det sidste. Da han i 2003 fik fornemmelsen af, at hans cancersygdom var ved at indhente ham, ønskede han gøre det, han var bedst til. Han valgte at synge og spille. Ikke sange om vind og vejr og hvad som helst, men med sange om det, han stod for – sange om troen på Gud. Sange om og kærligheden til hans afdøde kone, June Carter, og alt sammen selvfølgelig i den stil, han blev kendt for – country. Derfor gik en sygdomssvækket Cash i studiet for at indspille det, der skulle blive hans sidste cd – ”A Hundred Highways”.Cash

Hans producer Rick Rubin fortæller, at han personligt aldrig havde fejret nadver før, han mødte Johnny Cash. Men efter Johnny Cashs ønske, fejrede de nadver hver eneste dag, de var i studiet. De brugte Johnny Cashs personlige nadversæt, og det var Cash selv, der sagde indstiftelsesordene. Om det er den rigtige måde at fejre nadver på, kan der være gode teologiske grunde til at diskutere, men det er ikke denne artikels formål, så det lader vi ligge. Men selve ønsket om at fejre nadver, siger noget afgørende om Johnny Cash og det samme gør cd’en.

”A Hundred Highways” blev hans testamente – det som han levede på og døde i troen på. Det kommer stærkt til udtryk gennem cd’ens tekster og musik. Og nu er jeg ikke digter, mildest talt! Så I får den i min oversættelse uden versefødder.

”Help me”

Jeg troede ikke, at jeg havde brug for hjælp, men at jeg kunne klare tingene selv, men nu ved jeg, at jeg ikke kan klare det længere. Med et ydmygt hjerte og bøjede knæ beder jeg dig om hjælp. Kom ned fra din gyldne trone, for jeg har brug for at mærke dine kærlige hænder. Løs disse mørke lænker og lad mig se, hvordan jeg passer ind i din overordnede plan.

”I came to belive”

Intet fungerede, når jeg klarede tingene selv, og hver gang, jeg mislykkedes, følte jeg mig dobbelt så alene. Så råbte jeg: Herre, der må være en lettere og mere sikker vej, for det kan ikke være rigtigt, at et menneske skal miste håbet hver eneste dag. Og jeg kom til tro på en magt, der meget større end mig selv. Jeg kom til tro på, at jeg havde brug for hjælp til at klare mig. I barnlig tro gav jeg op, og gav ham muligheden, og jeg kom til tro på en magt, der er meget større end mig selv.

Et flot testamente fra en mand, der havde prøvet stort set alt i sit liv, men som samtidig fandt ud af, at i livet og i døden var alt hans eget ikke tilstrækkeligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*