Jeg fik et brev

Min tid som leder af Felix Film står i et særligt lys for mig, fordi jeg her fik en masse oplevelser forærende, som ikke bliver mange forundt.

Ken Curtis

Ken Curtis

Udover et fortrinligt samarbejde med gode kolleger i dagligdagen medførte jobbet også jævnlige rejser til destinationer i Europa og USA. Et par gange om året blev der afholdt kristne filmkonferencer, hvor filmproducenter og distributører mødtes for se de nyeste film, samt drøfte samarbejdsrelationer og andre faglige spørgsmål. Derudover spillede fællesskabet omkring forkyndelsen en særlig rolle.

Efter en sådan konference i London fik jeg et brev, som varmede mig gevaldigt. Brevet var skrevet af en god kristen kollega, som jeg både respektere og så op til.
På konferencen havde vi hver formiddag nogle inspirerende bibelforedrag ved en engelsk præst. Under foredraget sad jeg ved siden af den amerikanske præst og filmproducent Ken Curtis, som bl.a. stod bag en prisbelønnet film om Narniakrønikens skaber C.S. Lewis og nogle væsentlige kirkehistoriske film.  Men den mest berømte film fra Ken Curtis var dog ”Korset og springkniven”, som er blev vist utallige steder i Danmark, og som også udkom som bog på Pionerforlaget.

En tak og et bibelvers

Korset og Springkniven

Korset og Springkniven

Under foredraget havde foredragsholderen nævnt et bibelvers, som hverken Ken Curtis eller jeg fik fat i, hvor stod. Efter foredraget sagde Ken Curtis, at han nok skulle finde det. Konferencen gik videre, og vi fik ikke snakket mere om bibelverset. Helt ærligt havde jeg glemt alt om det – indtil der kom et brev fra Ken Curtis med bare fem linjer. Det eneste der stod var, at han havde været glad for konferencen og samværet, samt skiftstedet!
Det der varmede mig, var den omsorg og forpligtelse der lå bag brevet. Her havde en travl filmproducent sat sig til at skrive et brev, hvis eneste indhold var en ultrakort tak og et skiftsted.

Livets mening

Brevet fik mig til at reflektere over mit egen tjeneste for Gud: Har jeg et sådant blik for mit medmenneske i dagligdagen, at jeg giver mig tid til at opmuntre og trøste med den opmuntring, som jeg selv har modtaget fra Gud og mennesker? Nej, desværre sker det alt for sjældent. Ikke desto mindre er det her, hele dit og mit livs mening ligger gemt: At elske Gud og mit medmenneske og lade det komme til udtryk i konkrete handlinger, som giver liv og tænder lys i en ellers grå hverdag.

Notabene

Bill Curtis er desværre ikke længere iblandt os. Ken Curtis salme 23Han døde af kræft. Da han havde set sygdommens konsekvenser i øjnene, valgte han at gøre det, han var sat i livet for.

Han lavede nogle korte personlige videoer med refleksioner over bl.a. Fadervor og Salme 23. Og gæt hvem refleksionerne var tilegnet? Mennesker, der ligesom Ken Curtis selv, var ramt af cancer. Selv med døden for øje, tænkte han på sine medmennesker! Godt gået af en kær kollega som også blev et forbillede for mig i mit liv og arbejde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*