Festen over alle fester

Ét festmåltid kommer til at slå alle rekorder. Nadveren giver os en forsmag.

Suppertime2Det begyndte i 1975. Jeg var i praktik på Danish Mission – det danske sømandshjem i Grimsby i England. På det lokale marked faldt jeg over en plade med den amerikanske countrysanger Jim Reeves. Pladen bestod af gospelsange og salmer, og én af dem var sangen Suppertime (Spisetid) – skrevet af sangeren selv.

Et par år gik. Efter at jeg havde afsluttet min uddannelse på Diakonhøjskolen i Aarhus, var jeg på studieophold i New York. Her stødte jeg så igen på Suppertime. Denne gang i kirken Church at the Gateway, som jeg kom i hver søndag.

Sangen blev fremført af en af de mest kendte kristne countrykvartetter på den tid – The Cathedrals med den afholdte George Younce i spidsen. Gruppen var kendt i alle hjørner af USA. De rejste landet tyndt – fra kirke til kirke – i deres store tour-bus.

Kom hjem det er spisetid

Det særlige ved Suppertime er, at den forbinder barndomsoplevelser med nadveren og håbet om, at en dag skal alle Guds børn mødes til det største måltid af alle.

Jim Reewes GospelsideSom det var almindeligt i 60ernes countrymusik, reciterer Jim Reeves mellem et af versene om en af sin barndoms skønne oplevelser: “Nogle af de kæreste minder fra min barndom foregik omkring spisetid, når min mor kom ud på bagtrappen og råbte: ‘Kom hjem Jim, det er spisetid’. Hvor ville jeg elske at høre disse ord endnu engang! Men der er en sandhed, som er endnu mere spændende, og det er, når Herren kommer i herlighed og siger: ‘Kom hjem, det er spisetid’. Den dag skal alle Guds børn samles omkring bordet med Herren selv til den største nadver af dem alle.”

Slår alle rekorder

Der er noget trygt og velkendt ved at høre sin mors stemme. Men at høre Kristus selv kalde os hjem til det store festmåltid i sit rige, det vil slå alle rekorder. Intet kommer op på siden af det!

Denne guddommelige sandhed må vi alle klynge os til, når vi tror på Jesus som vores Herre og Mester. Men indtil den store dag oprinder, må vi holde håbet og troen i live, ved at vi mødes med vores “familie” i kirken til fællesskab, lovsang, forkyndelse og nadver. Og når vi knæler der ved nadverskranken, er Kristus selv vores vært. Men nadverskranken er kun halv, fordi den sluttes i Himlen. Sammen med os er alle dem, som er gået forud for os. Både de og vi ser frem til det største og bedste festmåltid af alle!

 Vi ses!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*