En pilgrim rammer muren

Jeg har gennem flere år gået med en drøm om at gå på pilgrimsvandring. Sidste år lykkedes det så for første gang.

Hald Sø

Dollerup Bakker og Hald Sø

Min kone og jeg havde en dejlig tur i Italien på pilgrimsruten ”Via Franscigena” – på dansk Frankervejen. En pilgrimsrute, som allerede er er nævnt i 900-tallet, og som strækker sig fra Canterbury i England via Frankrig og Schweiz til Rom. Denne sommer var turen så kommet til mere hjemlige himmelstrøg – Hærvejen. Her var min forkromede plan, at jeg skulle vandre alene i fire dage fra Viborg og syd på – med håbet om at tage endnu en bid ved en senere lejlighed. Turens anden dag blev en skøn oplevelse med vandring omkring Hald Sø, gennem Dollerup Bakker til pilgrimsherberget i Thorning. Men den videre vandring gik langt fra som beregnet! Allerede midtvejs mellem Hald og Thorning mærkede jeg, at min lænd blev mere og mere øm og stiv. Næste morgen kunne jeg dårligt nå mine fødder eller ubesværet strække ryggen helt ud.

Opstandelsens lys

Borte var min flotte plan. Desillusioneret og godt træt af tingene måtte jeg ydmygt tage bus og tog til Fredericia. Heldigvis havde en af de frivillige værter på herberget anbefalet, at jeg forinden slog et slag omkring Thorning Kirke for at se Sven Havsteen-Mikkelsens smukke altertavle med to disciple og den opstandne Jesus i landsbyen Emmaus. Alterbilledet blev Havsteen-Mikkelsens sidste inden hans død og efter hans eget skøn et af de bedste:

”Jeg har altid holdt mig fra at male opstandelsen, for den har ingen set. Men nu, da døden er nær, tør jeg male opstandelsens lys”.

Over alterbilledet står teksten fra Lukas 24,31 om Jesu nadvermåltid sammen med de to vandrende disciple: ”Da åbnedes deres øjne (da han brød brødet) og de kendte ham; men så blev han usynlig for dem”.

Han vandrede overalt

Det specielle ved billedet er, at der ikke er tre personer, men kun to –  disciplene. Jesus blev usynlig for dem, men han har efterladt sig et stråleskær – ”opstandelsens lys”. Thorning KirkeHele den ene side af billedet er badet i lyset fra den opstandne! Han er usynlig til stede, men han er der! Sådan var det for de to disciple i Emmaus, og sådan er det for os, der tror på ham. Vi kan opleve – som jeg følte det den trælse morgen i Thorning – at Jesus har forladt os og ladt os i stikken. Men sandheden er, at han vandrer lige ved siden af os. Han er ikke længere væk, end de foldede hænder, og han inviterer os til at vandre sammen med ham hver eneste dag. Med undtagelse af en enkelt ridetur på et æsel, vandrede Jesus overalt: I ørkenen, i bjergene, på vandet og langs vandet. Selv med udsigt til døden vandrede med sit kors til Golgata. Han vil han hjertens gerne have os med på vandringen, og vi er alle inviteret. Derfor giver det mening at bede den hellige Birgittas bøn: Herre, vis os din vej og giv os mod til at gå den!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*