Forside

Tilbud om foredrag og forkyndelse til sogneaftener, kirkehøjskoler, sognecaféer mm. 

Her finder du nogle af de foredragstemaer, jeg tilbyder til foreninger, menighedsråd, kirkehøjskoler, sogneaftener og lignende.
Jeg lægger vægt på at være livsaktuel og bibelrelateret og samtidig fokuseret på jeres behov og ønsker. Find eksempler på foredragstemaer herunder og endnu flere under Foredrag & forkyndelse. Læs om mig under CV. Du også kan også læse nogle af mine artikler og anmeldelser om bl.a. kristendom og filmkultur.

Tilgivelse ifølge Hollywood og Bibelen

Liam Neeson som Jean Valjean

Liam Neeson som Jean Valjean

Tilgivelse og forsoning spiller en vigtig rolle i adskillige film.Vi ser det bl.a. i den norske film »De usynlige« med Tine Dyrholm i hovedrollen og i den gamle filmatisering af Aage Falk Hansens roman »Avismanden« med Ib Schønberg i hovedrollen. Med udgangspunkt i filmklip vil vi indkredse, hvad »Hollywood« og Bibelen forstår ved tilgivelse og forsoning.

En stjerne i natten

De fulgte stjernen

Bibelens omtale af Betlehemsstjernen og andre stjerner har fascineret og inspireret forfattere og salmedigtere gennem århundreder. Tre af dem er digterpræsten Eyvind Skeie, N.F.S. Grundtvig og den katolske forfatter Johannes Jørgensen. Men vi møder det også hos Kaj Munk, Svend Rehling, Selma Lagerlöf, Johannes Johansen eller Lina Sandell.

Præsentation og fællessang med brug af PowerPoint.

Hyrden og Himmelhunden – fortællinger om Gud og hvermand

Sheperd leading his sheep through a mountain stream

Hyrden og Himmelhunden

Forfatteren C.S. Lewis og maleren Maja Lisa Engelhardt har oplevet det.

Det samme har skuespillerne Martin Sheen og Bodil Jørgensen –  og mange andre med dem. Hver enkelt menneske har sin helt egen troshistorie at fortælle. De fleste af os har  –  på hver vores måde – mødt Hyrden og Himmelhunden. Han mødte os på mange skæve og forunderlige måder. I foredraget vil vi spejle os i kendte personligheders fortællinger, og har I mod og lyst, vil vi også dele vores egen unikke trosfortælling med hinanden.

Rejsen til Amerika – om mennesker og menigheder jeg mødte

Bethania Lutheran Church, Wisconsin

Bethania Lutheran Church, Wisconsin

Studieophold, konferencer, forretningsrejser, ferie – det er blevet til mange ture til U.S.A. i årenes løb.Gennem et causeri af store og små oplevelser vil du møde nogle af de spændende mennesker og menigheder jeg mødte. Og hvad blev der af de mange danske kristne som immigrerede til Amerika? Hvad kan vi i den danske folkekirke lære af amerikanske menigheder? Hvor kan de inspirere os, og hvad kan vi absolut ikke bruge til noget?

Det mener andre

Johan Schmidt Larsen er en dygtig foredragsholder og formidler – også af lidt mere vanskeligt tilgængeligt stof.

Hans oplæg er veldisponerede, så det er tydeligt at fange ”den røde tråd”.

Han taler klart og tydeligt og er i rigtig god kontakt og dialog med sine tilhørere. Ofte suppleres det talte ord af spændende og informative slides. Jeg kan også anbefale JSL til arrangementer, hvor der er mulighed for dialog og evt. gruppearbejde, for at fremme deltagernes egne refleksioner over temaerne.

Per Søgaard

Per Søgaard

Per Søgaard, Konsulent, medlem af menighedsråd og provstiudvalg i Fredericia

 

Johan er en levende og nærværende foredragsholder, der er godt inde i sit stof. Han er en god formidler.

Johan forstår at relatere til hverdagen og gøre emnet livsaktuelt.

Knud Dideriksen

Knud Dideriksen

Menighedsrådsmedlem og leder Knud Dideriksen, Vejle

 

”Johan Schmidt Larsen tilbyder en bred vifte af spændende foredrag, de fleste med en eller anden relation til den kristne trosverden. Han formidler trosstof på en måde, så alle kan være med, men er ikke bange for også at øse af sin personlige erfaring. Det giver en forfriskende tilgang, ikke mindst som oplæg til debat eller gruppearbejde.  Især kan anbefales hans foredrag om film og tro, hvor han øser af stor viden om nye og ældre film, som indeholder fortællinger om tro.”

Allan Graugaard

Allan Graugaard

Sognepræst Allan Graugaard Nielsen, Kirkehøjskolen, Vor Frelsers Kirke, Aalborg

 

“Johan Schmidt Larsen fortalte med humor og indlevelse om sine erindringer fra USA og mødet med menigheder der. Larsen er en god formidler, som gav os en oplivende og humørfyldt eftermiddag med god stemning og med spændende vinkler og iagttagelser. Larsens egne oplevelser og erfaringer med USA gjorde, at vi  samtidig blev en hel del klogere på disse fremmede himmelstrøg. Han får vores varmeste anbefaling.”

 

Martin Frøkjær-Jensen

Martin Frøkjær-Jensen

Martin Frøkjær-Jensen, kirke – og kulturmedarbejder og leder af “Stop Op cafeen” ved Sct. Pauls Kirke, Aarhus

 

“Johan Schmidt Larsen holdt foredrag hos os i Strandby Kirkecenter over temaet “Jagten på lykke”. Et godt og meget aktuelt emne der blev fremlagt med masser af engagement – og vi har fået positive tilbagemeldinger fra alle aldersgrupper – fra 18 til 80 år. Det må man sige er godt gået”.

Henrik Aaen

Henrik Aaen

Henrik Aaen, menighedsrådsmedlem, Strandby